Om os

Århus – Smilets By

Restauranter, Rockkoncerter, Festuger og endelig cykler – TREK cykler.

Det tog sin tid for mig at finde min plads her i livet.

Det startede i restaurationsbranchen med masser af gode oplevelser. Arbejdede både i  Schweiz, Frankrig og senest Australien. Havde også æren at servere til Joakim og Frederiks bryllup og Dronningens fødselsdag på Rådhuset.

Efter en tid uden job, masser af tanker og en del cykel ture, kom det til mig, lige så stille.

Jeg blev nødt til, at arbejde med noget som gav mening og som andre ville få glæde af.

Derfor tog jeg kontakt til Trek Denmark som importerer Trek cykler til Danmark.

Jeg fik en lang snak med direktøren Jens Snedker. Og efter et par timers god snak, samt en kande kaffe, kom idéen til Trek Bicycle Store Højbjerg til live.

På sigt håber jeg på at cafeen vil blive brugt noget mere som samlingspunkt for cykel ture syd for Århus.

Og at stedet udvikler sig til mere end bare en cykel butik.

Vi har nu haft åben siden den 28. Marts. Tingene går stille og roligt fremad. Sommeren er over os, endeligt, hvilket jo er dejligt for os cykel folk. Vi har i løbet af sommeren forsøgt at lave en tilbagevendende begivenhed, som går ud på, at vi hver onsdag tager på en samlet cykeltur med udspring og mål i butikken. Alt info om vores onsdagsture bliver lagt på vores Facebook side, så hop fordi og giv os et “like”.

Udover det, så købte Trek, sidste år et firma ved navn: Electra Bicycle Company som laver nogle spændende og artistiske cykler i form af udsmykning og farve. 3 modeller er pt. at finde i butikken. Der er vist lidt her på siden og lidt på facebook.

Jeg ønsker jer alle en god sommer med en masse ture på landevejen, i skoven eller bare en tur forbi butikken til en god snak om cykler.

Venlig hilsen

Rune Søndergaard
Owner
Trek Bicycle Store Højbjerg